En vise om Tordenskiold

Jeg vil sjunge om en helt

lige kjendt ved fjord og Belt

om en herre kjæk og bold,

om den tapre TORDENSKIOLD

Mens i vuggen ha laa svøbt,

PETER WESSEL var han døbt;

på fregattens skansevold

fik han navnet TORDENSKIOLD

Atten børn gik frem paa rad

hos hans far i Trondhjems stad;

døtre seks og sønner tolv;

men kun én ble TORDENSKIOLD

Lidt ustyrlig, som det gaar,

var han nok i barndomsaar,

lærte bog kun halvt med vold!

heller slaas, sa TORDENSKIOLD

Naal i haand han havde faat,

men det vaaben var for smaat;

paa kanoner fik han hold, -

De gaar an, sa TORDENSKIOLD

En gang paa den svenske strand

gik han med sit folk i land;

ryttere bag knaus og koll

lurte der paa TORDENSKIOLD

En dragon stak haanden frem,

men han trak den aldrig hjem;

han ham trodde i sin vold, -

den gang ei, sa TORDENSKIOLD

TORDENSKIOLD i sjøen sprang

kulerne omkring ham sang,

gjennem bølgen dyb og kold

svømte PETER TORDENSKIOLD

TORDENSKIOLD han var polisk

gik omkring og solte fisk,

fienden bag sin egen vold

narret blev af TORDENSKIOLD

Dynekil og Gøteborg

mindtes længe ham med sorg

svenske børn ham holdt for troll

de blev skræmt med TORDENSKIOLD

Al hans manddom og bedrift

kan ei staa i dette skrift;

eventyr i hundredfold

er fortalt om TORDENSKIOLD

Rask han vokste op paa val

fra matros til admiral;

ingen glans og ære gold

fik dog magt med TORDENSKIOLD

For sin synd af hjertens grund

bad han i sin sidste stund,

gav sin sjæl saa Gud i vold

saadan døde TORDENSKIOLD

Skal til kamp paa bølgens top

flaggets kors i stavnen op,

giv der bag den røde fold

stod en helt som TORDENSKIOLD

Kilder og referanser

Tordenskiolds vise hentet fra Læsebog for folkeskolen av 1906.